Tilladelse til midlertidig overnatning

Du har mulighed for at bruge fx vores skoler, forsamlingslokaler, gymnastiksale, idrætshaller, institutioner mv. til midlertidig overnatning i indtil 7 døgn efter hinanden.
Det kan være relevant til fx arrangementer med overnattende deltagere.
Hvis der er mere en 50 personer der overnatter i samme lokale, skal der laves en belægningsplan.
Overnatning kræver tilladelse
Du skal melde overnatningen til Slagelse Brand og Redning senest 2 uger før 1. overnatning. Du søger om tilladelse via et skema på Slagelse Brand og Rednings hjemmeside.
Søg om tilladelse til midlertidig overnatning
Husk at booke lokalet
Hvis du ønsker at gøre brug af vores gymnastiksale, idrætshaller, skolelokaler mv. til midlertidig overnatning i forbindelse med dit arrangement, skal du desuden i god tid inden arrangementet booke lokalet/faciliteten via vores tilskuds- og bookingsystem Winkas.
Her kan du også søge efter relevante faciliteter og finde en, der passer til lige netop dit arrangement.
Book lokale/lokaler til midlertidig overnatning
Få hjælp til brug af bookingsystemet
Hvad koster det?
Du skal betale for at bruge vores skolelokaler, gymnastiksale, idrætshaller mv. til midlertidig overnatning. Det skyldes, at vi ikke må agere konkurrenceforvridende.
Hvilke regler gælder der?
Midlertidige overnatninger er omfattet af nogle regler, som du skal overholde.
Det skyldes bl.a., at der er tale om overnatning i lokaler, som ikke normalt er godkendt til overnatning.