Spring til...

Vand til dit arrangement

Bliv klogere på mulighederne for vandforsyning til dit arrangement

Du bør i god tid inden dit arrangement tjekke mulighederne for vandforsyning dér, hvor arrangementet skal finde sted.

Det gælder især, hvis dit arrangement skal foregå på et af vores grønne arealer (fx parker og skove) eller torve/pladser, da ikke alle arealer/pladser har adgang til vand. 

Få overblik over muligheder for vandforsyning

På Slagelse Kommunes hjemmeside finder du info om bl.a. adgang til vandforsyning i vores parker, grønne byrum og skove. Du skal blot klikke på det areal, du gerne vil vide mere om.

Se mulighed for vandforsyning i parker, grønne byrum og skove

Erhvervsforeninger og bykontorer kan hjælpe dig med info om muligheden for adgang til vand på torve og pladser i de tre købstæder Slagelse, Korsør og Skælskør.

Hvordan får du adgang til eksisterende vandforsyning?

På nogle grønne arealer og pladser kan du efter aftale med Entreprenørservice få adgang til vand fra haner, offentlige toiletter, brønde osv.

Kontakt Entreprenørservice på tlf. 58 57 54 30 senest 14 dage før dit arrangement for at aftale nærmere.

Du skal normalt afhente og aflevere nøgle til brønd mv. hos Entreprenørservice.

Koster det noget?

Du skal ikke betale for forbrug, og du skal ikke oplyse om forventet forbrug.

Dog kan du blive opkrævet for visse typer af praktisk hjælp afhængigt af omfang.

Hvordan kan du ellers få adgang til vand?

Nogle arealer/pladser har desværre ikke adgang til vand, og du skal derfor selv finde en løsning.

Du kan fx alliere dig med en nærliggende lokal butik eller restauration, så du, evt. mod betaling, er sikret adgang til rent vand.

Du kan også bestille særlige vandtanke, ligesom en lokal VVS-installatør kan oplyse dig om andre muligheder.

Du kan også kontakte det lokale vandværk, der kan sørge for midlertidig tilslutning af vand til dit arrangement. Du skal dog selv dække omkostningerne hertil + forbruget.

Oversigt over vandværker i Slagelse Kommune

Godt at vide om vand og hygiejne

Adgang til koldt, og gerne varmt vand, samt adgang til egnede toiletforhold og til at komme af med spildevand er vigtigt for at kunne sikre god hygiejne i boder, som sælger/håndterer fødevarer til arrangementer.

På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du læse mere om hygiejnekrav mv. ved salg/håndtering af fødevarer.

Besøg Fødevarestyrelsens hjemmeside

Kontakt Entreprenørservice

Telefon

58 57 54 30
Mandag
Kl. 08.30 - 14.30
Tirsdag
Kl. 08.30 - 14.30
Onsdag
Kl. 08.30 - 14.30
Torsdag
Kl. 08.30 - 14.30
Fredag
Kl. 08.30 - 11.30

Kontakt Entreprenørservice