Spring til...

Er der andre arrangementer samme dag som mit?

Husk at tjekke, om der skal foregå andre arrangementer tæt på dit arrangement.

Når du planlægger dit arrangement, bør du tjekke, om der ligger andre arrangementer samme dato og i samme område som dit arrangement, da der dermed er behov for koordinering.

Hvor finder du info?

Du får et overblik over mange kommende kultur- og idrætsarrangementer mv. på bl.a.:

Kultunaut

Oplev Korsør

Vi kan også hjælpe dig med info om kommende arrangementer, som vi kender til, ligesom både bykontorer og erhvervsforeninger også har et godt kendskab til kommende aktiviteter/arrangementer i deres by.

Husk at koordinere

Hvis flere arrangementer skal foregå samtidigt i samme område, så er det et krav, at I som arrangører koordinerer med hinanden både før og under jeres arrangement. 

I kan desuden med fordel drøfte, hvordan jeres arrangementer kan komme til at spille godt sammen og skabe merværdi for jeres deltagere. Det kan fx være i form af spændende sideevents.

I kan også tænke i deling af udstyr, faciliteter, frivillige mv., da det kan reducere jeres arrangementsudgifter. Eller deling af kompetencer, viden og erfaringer, da det bl.a. kan mindske noget af planlægningsarbejdet.

Synliggør din event

Husk at lægge dit eget arrangement på Kultunaut og øvrige relevante markedsføringskanaler, så andre kan blive opmærksomme på det.

I vores Arrangørguide finder du en oversigt over og guide til forskellige markedsføringskanaler, som du med fordel kan bruge.