Puljer i Slagelse Kommune


Hvis du skal afholde et arrangement i vores kommune, kan du med fordel undersøge, om du kan søge tilskud fra en af vores puljer.
Hvert år understøtter vi nemlig via vores puljer mange arrangementer og aktiviteter inden for kultur, fritid, idræt og turisme.
I oversigten nedenfor får du et hurtigt overblik over de puljer, som giver tilskud til arrangementer, så du let og hurtigt kan finde en pulje, der passer til lige netop dit arrangement.
Puljer, der støtter arrangementer
Idræts- og Fritidspuljen er relevant for dig, som skal afholde et mesterskab eller et andet enkeltstående, ikke-folkeoplysende arrangement inden for idræt og fritid.
Idræts- og Fritidspuljen har fx støttet:
- EM i Powerchair Floorball
- Danish Wheelchair Dance Cup 2025
- Agersø Løbet
- U19- og Masters DM i enkeltstart
- Korsør Marina Sommerfestival
- Royal Run i Korsør
- Korsør Aqtive Days
- Folkemøde for seniorer
Søg fx tilskud fra puljen til aktiviteter/tiltag, der understøtter dit arrangement, fx markedsføring, leje af nødvendigt udstyr (toiletvogne mv.) og opfyldelse af krav til sikkerhed/beredskab.
Du kan søge løbende, men indsend gerne din ansøgning senest 8 uger før arrangementet, især hvis du søger over 50.000 kr.
Markedsføringspuljen er relevant for dig, som ønsker at afgive et tilbud om, at vores kommune mod betaling kan blive markedsført til dit idrætsevent.
Din event skal finde sted i vores kommune og være på minimum DM-niveau. Dette gælder uanset alder på deltagere.
Vi har gennem årene bl.a. haft markedsføringsaftaler med EM i Power Chair Floorball.
Indsend dit tilbud til os senest den 1. marts.
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget behandler alle indkomne tilbud på et møde i maj. Hvis der efter mødet er en restpulje, kan du indsende et tilbud til denne.
Udviklingspuljen er relevant for dig, som ønsker at lave et arrangement med et folkeoplysende formål.
Puljen har fx støttet De Unges Cykelløb, Storebælt Cup og Idrætsdag i Vemmelev.
Søg fx tilskud fra puljen til aktiviteter/tiltag, der understøtter dit arrangement, fx markedsføring, leje af nødvendigt udstyr (toiletvogne mv.) og opfyldelse af krav til sikkerhed/beredskab.
Indsend din ansøgning senest den 20. oktober.
Folkeoplysningsudvalget tager stilling til alle indkomne ansøgninger på et møde i november.
Kulturpuljen er relevant for dig, som gerne vil lave et arrangement eller en aktivitet inden for det kulturelle område, som bidrager til at skabe et rigt og levende kulturliv i vores kommune.
Kulturpuljen har bl.a. støttet følgende arrangementer:
- Slagelse Festuge
- Græskarfestival
- Maritim Kulturuge
- Slagelse Street Art Festival
- Picnickoncerter i Slagelse og Korsør
Hvad kan du få tilskud til?
Du kan både søge om tilskud til arrangementer, aktiviteter, projekter og din forenings daglige drift.
Dit arrangement/din aktivitet kan være rettet mod forskellige målgrupper, geografisk spredning og forskellige kulturelle udtryksformer og genrer.
Det er dog vigtigt, at dit arrangement/din aktivitet hænger sammen med Slagelse Kommunes Kulturstrategi og fokusområderne for Kulturpuljen, som er:
- Kultur i det offentlige rum
- Børn og unge
- Arrangementer med lokalt særpræg
- Frivillighed/Professionalisme
Hvornår skal du søge?
Indsend din ansøgning senest den 1. oktober eller 1. marts, hvis du søger om 50.000 kr. eller derover.
Du kan søge løbende, hvis du søger om under 50.000 kr.
Puljen til Turismeaktiviteter er relevant for dig, som gerne vil afholde et arrangement med turismepotentiale i Slagelse, Korsør eller Skælskør (inklusiv Agersø og Omø).
Arrangementet skal have fokus på turisme
Dit arrangement skal have til formål at tiltrække gæster udefra. Det kan både være gæster fra nabokommunerne, andre steder i Danmark og fra udlandet.
Hvis din aktivitet udelukkende henvender sig til/bliver benyttet af kommunens egne borgere, skal du i stedet søge andre af vores puljer, fx Kulturpuljen.
Der skal desuden være tale om enten et nyt arrangement eller et gentagende arrangement med fornyelse/nye elementer.
Eksempler på arrangementer, som puljen har støttet:
- Sct. Michaels Nat
- Slagelse Street Art Festival
- Picnickoncerter i Slagelse
- Korsør Marina Sommerfestival
- Keramikfestival
Søg fx tilskud til
- Nye aktiviteter, oplevelser, arrangementer og tilbud med lokalt islæt for turister inden for fx idræt, kultur, fritid og natur.
- Tiltag, der understøtter din aktivitet/dit arrangement, fx markedsføring, leje/indkøb af nødvendigt udstyr og opfyldelse af krav til sikkerhed.
Hvornår skal du søge?
Send din ansøgning til os senest den 15. februar.
Hvis der efter behandlingen af de indkomne ansøgninger er en restpulje, vil der være en 2. ansøgningsrunde med ansøgningsfrist den 15. maj.
Hvis der efter 2. ansøgningsrunde er en restpulje, vil denne kunne ansøges løbende.
Landdistriktspuljen er relevant for dig, som gerne vil afholde et socialt arrangementer i landsbyerne.
Landdistriktspuljen har fx støttet:
- Fejring af lokaldemokratiet i Bisserup
- Musikfestival i Bisserup
- Byfest i Flakkebjerg
- Byfest i Havrebjerg
- Omø Kulturdage
Søg tilskud til
- Formidling
- Honorar til musikere eller anden optræden
- Lyd- og lysudstyr
- Leje af borde-, bænkesæt
- Forplejning i mindre omfang
- Udgifter til materialer til fælles aktiviteter i forbindelse med arrangementet.
Hvornår og hvordan ansøger du?
Du kan søge løbende.
Indsend din ansøgning til landdistriktsudvikling@slagelse.dk
Idræts- og Fritidspuljen
- Kan søges løbende
Markedsføringspuljen
- 1. marts
Udviklingspuljen
- 20. oktober
Kulturpuljen
- Ansøgninger på 50.000 kr. eller derover: 1. oktober og 1. marts
- Ansøgninger under 50.000 kr.: Løbende
Puljen til turismeaktiviteter
- 15. februar (1. ansøgningsrunde)
- 15. maj (evt. restpulje)
Landdistriktspuljen
- Kan søges løbende