GDPR i brug af billeder

Når billeder af personer bruges i markedsføringsmateriale – fx på sociale medier, hjemmesider, plakater eller brochurer – er det vigtigt at være opmærksom på reglerne i databeskyttelsesforordningen (GDPR). Billeder af identificerbare personer betragtes som personoplysninger, og derfor skal behandlingen ske på et lovligt grundlag.
Portrætbilleder vs. Situationsbilleder
GDPR skelner mellem to typer billeder:
Portrætbilleder: Billeder hvor formålet er at vise én eller flere bestemte personer. Disse kræver samtykke, hvis de bruges til markedsføring eller generelt offentliggøres.
Situationsbilleder: Billeder hvor formålet er at vise en aktivitet eller stemning – fx publikum til et arrangement. Disse kan i visse tilfælde bruges uden samtykke, men ikke til markedsføring, hvis personerne kan identificeres og risikerer at føle sig udstillet, udnyttet eller krænket.
Hvornår må billeder bruges til markedsføring og anden offentliggørelse?
Samtykke er som udgangspunkt nødvendigt, hvis billedet bruges kommercielt eller til branding.
Tjekliste til samtykke
Er svaret nej til bare ét af spørgsmål 4-13, er samtykket ugyldigt og der skal indhentes nyt samtykke.
- Er samtykket den eneste hjemmel til at behandle data i den givne situation?
- Er det stadig nødvendigt at behandle personoplysningerne?
- Kan samtykket let findes frem igen?
- Kan I dokumentere hvem, der har givet samtykket?
- Kan I dokumentere hvornår samtykket er givet?
- Kan I dokumentere hvordan samtykket er givet?
- Er samtykkeanmodningen tydelig og selvstændig?
- Er samtykket formuleret i et klart og letforståeligt sprog?
- Har den samtykkende aktivt givet sit samtykke (og ikke passivt)?
- Er formålet med samtykket beskrevet?
- Er samtykke til flere uafhængige formål søgt separat?
- Fremgår det af samtykkeerklæringen, at Kommunen er dataansvarlig?
- Er der oplyst om muligheden for at trække samtykket tilbage?
Særlige hensyn
- Børn har særlig beskyttelse. Billeder af børn kræver altid samtykke, også ved situationsbilleder
- Retten til eget billede betyder, at ingen må bruges i reklame uden deres accept – uanset billedtype
Gode råd
- Vurder altid billedets karakter og formål
- Overvej at beskære eller sløre billeder, så personer ikke kan genkendes
- Dokumentér samtykke og opbevar det sikkert
- Respekter indsigelser – hvis en person ønsker et billede fjernet, skal det ske ifølge lovgivningen
- Du må kun opbevare og anvende billeder så længe der er behov for det, derfor bør du skrive i samtykket, at billeder bliver slettet efter xx periode