Spring til...

Magasinet i Skælskør

Magasinet ligger centralt i Skælskør og kan danne flotte rammer om din kunstudstilling mm.

Magasinet ligger på Strandgade 14 i et smukt, gammelt hus tæt på Skælskør Havn og byens butikker.

Kapacitet

Magasinet kan rumme 50 personer. 

Velegnet til

Magasinet er velegnet til udstillinger af kunsthåndværk, fotos, malerier, skulpturer mm. 

Magasinet kan også danne ramme om møder og foredrag. Dog ikke, hvis der kræves mikrofoner, højtalere, projektor eller lignende udstyr.

Udstillingsrum

Magasinets hovedrum er et stort, lyst udstillingslokale på 100 m2.

Lokalet har et flot lysindfald fra de store døre og vinduer, og det er muligt at tilgå lokalet fra flere forskellige indgange.

Køkken

Magasinet rummer et køkken på 22 m2.

Køkkenet har det mest nødvendige udstyr, fx opvaskemaskine og elkedel.

Dog er der begrænset med service, og du skal derfor selv medbringe viskestykker, opvasketabs osv.

Borde og stole

Magasinet råder over ca. 40 klapstole og 4 borde i størrelsen 60 x 120 cm.

Hvis du skal bruge flere borde eller stole, skal du selv sørge for disse. 

Udstyr

Der hænger galleriskinner på væggene i udstillingslokalet. Der er også enkelte udstillingspodier, som kunstværker kan opstilles på.

Derudover finder du 2 A-skilte/gadeskilte, som du kan bruge til at markedsføre din udstilling. 

IT

I udstillingslokalets loft hænger der lamper, som er rettet ind mod væggen, så udstillinger kan få den helt rigtige belysning. Disse lamper er installeret mange steder i udstillingslokalet.

Der er hverken højtalere, mikrofoner, projektor eller internet i lokalet.

Hvordan booker du?

Du booker Magasinet via kommunens tilskuds- og bookingsystem Winkas. Her kan du også se, hvornår Magasinet er ledigt. 

Få hjælp til, hvordan du booker

Hvad koster det?

Det er gratis for kunstnere/kunstforeninger bosat i kommunen at låne lokalerne. Du/I skal dog betale leje, hvis udstillingen er kommerciel/har profitformål.

Kunstnere/kunstforeninger fra andre kommuner skal altid betale leje.

Se takster for leje af Magasinet

Hvordan får du nøglen?

Faste brugere af Magasinet har adgang til nøgle i nøgleboks.

Hvis du er ny bruger, skal du hente og aflevere nøglen hos Borgerservice Skælskør. Husk at medbringe din bookingbekræftelse.  

Tilgængelighed

Udstillingslokalet ligger i stueplan, og der er en handicapvenlig indgang fra baggården, hvor du også finder 1 handicapparkeringsplads. Magasinet rummer desuden 1 handicaptoilet.

Toiletforhold

Magasinet rummer 2 toiletter.

Der er et lille rengøringsrum ved siden at toiletterne (der er et forhæng for), hvor du kan hente toiletpapir, sæbe og håndklædepapir, hvis der skulle mangle at blive fyldt op på toiletterne. Nøglen til sæbedispenserne hænger på en krog i rummet. 

Parkering og transport

Der er et mindre parkeringsareal i Magasinets baggård med et begrænset antal parkeringspladser. Du skal anvende indkørslen fra Strandgade.

Indkørslen fra Havnevej må ikke benyttes. Alternativt er der flere parkeringspladser i rimelig gåafstand fra Magasinet. 

Nærmeste busstoppested ligger få minutters gang fra Magasinet. Herfra opnår du forbindelse til bl.a. Slagelse Station og Korsør Station.

På Korsør Station og Slagelse Station kan du skifte til tog mod København, Fyn og Jylland mv. 

Hvad skal du overholde?

Når du låner/lejer Magasinet, er der nogle regler, du skal overholde, og nogle ting, du skal være opmærksom på. 

Se retningslinjerne for brug af Magasinet