Spring til...

Tjekliste for markedsføring

Sådan planlægger og gennemfører du markedsføringen af dit kommende arrangement

Vil du gerne sikre, at dit arrangement bliver set og får deltagere?

Så brug denne tjekliste til at planlægge og gennemføre din markedsføring

1. Kend din målgruppe

  • Hvem vil du gerne have deltager i dit arrangement? Børn, unge, voksne, seniorer?
    • Hvis du kender din målgruppe godt, så er det nemmere for dig at vide, hvor du skal lægge kræfterne i din markedsføring.
  • Hvor færdes din målgruppe? Er de online, i lokalområdet, på sociale medier?

2. Start i god tid og læg en plan

  • Lav en plan for, hvornår og hvordan du vil markedsføre. 

Se eksempel på en markedsføringsplan

  • Husk at gentage dit budskab – folk skal ofte se det flere gange og mindes om dit arrangement.

3. Brug flere kanaler

Du når sjældent din målgruppe ved kun at benytte én kanal.

Overvej derfor at bruge flere forskellige kanaler, så du når så bredt ud som muligt. Brug f.eks. kanaler som:

  • Sociale medier: Facebook, Instagram, TikTok – lav gerne både opslag, stories og begivenheder.
  • Lokalpresse: Send en pressemeddelelse til aviser og lokalradio.
  • Plakater og flyers: Hæng op på skoler, i butikker mv. og få indhold på infoskærme i haller, på biblioteker, ved indfaldsveje mv.
  • Nyhedsbreve: Brug jeres egne eller samarbejdspartneres mailinglister.

I arrangørguiden får du overblik over forskellige, mulige kanaler, og hvordan du får indhold på dem.

4. Gør det visuelt

  • Brug billeder og grafik, når du skal synliggøre dit arrangement. Billeder fanger opmærksomheden meget nemmere end tekst.
  • Lav en kort og klar tekst – hvad, hvor, hvornår, og hvorfor man skal komme.

5. Samarbejd med andre

  • Hjælp hinanden i stedet for at se hinanden som konkurrenter. Del hinandens opslag og nyheder.
  • Spørg lokale aktører, om de vil hjælpe med at sprede budskabet f.eks. i deres klublokaler, forretning, hjemmeside mv.

6. Opret en begivenhed

  • Lav en Facebook-begivenhed og invitér relevante personer og grupper.
  • Brug begivenheden til løbende at opdatere og skabe begejstring omkring dit arrangement, f.eks. med video af deltagere/planlæggere, faktuelle oplysninger og billeder fra tidligere arrangementer
  • Brug eventkalendere – fx KultuNaut, så arrangementet bliver vist på kommunens hjemmeside mm.

7. Vis stemningen

  • Del billeder og videoer fra tidligere arrangementer. Både på plakat, hjemmeside, sociale medier mv.
  • Brug citater eller anbefalinger fra deltagere.

8. Husk praktisk info

  • Husk tydelig information om tid, sted, pris, tilmelding og kontaktperson.
  • Husk link til hjemmeside eller tilmeldingsformular.

9. Evaluer jeres markedsføring

  • Spørg gerne deltagerne efter arrangementet, hvordan de blev opmærksomme på dit/jeres arrangement. Send evt. spørgsmålet ud efterfølgende som et kort spørgeskema, hvis der har været tilmelding og ellers så lav stikprøver og spørg forskellige til arrangementet.
    • Det gør det meget nemmere at vide, hvad der har virket bedst, så I ved, hvor I skal fokusere jeres markedsføring til næste gang.
  • Snak sammen om, hvad der har virket og se statistik fra hjemmeside, sociale medier mv., så I ved, hvor og hvordan I skal markedsføre jeres arrangement næste gang.

Få inspiration til at lave en plan for markedsføring