Instagram

En Instagram-profil for arrangementet, foreningen eller organisationen er en god idé, men også tidskrævende. Opret en profil i god tid og hold den opdateret både forud, under og efter arrangementet

Instagram er et socialt medie til billeder og video, gerne flotte og redigerede. Der er fortrinsvist kvinder på platformen.

Tip 1: Redigering

Rediger dine billeder med Instagrams eget redigeringsværktøj eller en gratis app. Undgå at gøre dine billeder unaturlige at se på.

Tip 2: Hashtags og geotagging

Du kan bruge relevante hastags til at markedsføre dit indhold på Instagram. Derved kan andre, der er interesseret i dine hashtags, finde dit arrangement.

I din generelle markedsføring af arrangementet, kan du bede deltagere om at benytte et unik hashtag, der relaterer sig til arrangementet. Du kan derefter spørge deltagere, om du må benytte deres billeder i din kommende markedsføring. 

Geotagging er en nem måde at nå bredere ud til potentielle deltagere. Et geotag placerer dit instagram-indholds lokalitet på et kort, som brugere kan finde ved at søge efter lokaliteten.

Tip 3: Instagram Stories

En Instagram Story vises i 24 timer på dine følgeres profil. Du kan både uploade billeder, video og optage live.