Lokale Facebook-grupper

Synliggør dit arrangement gennem lokale grupper på Facebook.

Hvis dit arrangement skal afholdes i en bestemt by/område, kan du med fordel tjekke, om byen/området har en lokal gruppe på Facebook, hvor du kan synliggøre dit arrangement. 

Lokale grupper har typisk mange aktive medlemmer og kan derfor være en god markedsføringskanal til at gøre de lokale opmærksomme på dit arrangement, og hvordan de kan blive en del af det. 

Formålet med grupperne er typisk, at borgerne kan dele deres oplevelser, begivenheder, tanker mm. omkring de respektive byer.

Nedenfor har vi oplistet info om udvalgte grupper. Men listen er bestemt ikke udtømmende, så hvis der mangler en relevant gruppe, så kontakt os endelig. 

Oversigt over by-grupper
  • 4200 Slagelse

    Gruppen har over 21.000 medlemmer og giver blandt andet mulighed for, at borgere kan dele info om arrangementer med hinanden. 

    Der skal anmodes om at komme med i gruppen, og alle opslag/begivenheder skal accepteres, før de kommer op i gruppen.

    Opslag skal være relateret til Slagelse/Slagelse Kommune, før de accepteres. 

  • Hvad sker der i Slagelse?

    Denne gruppe, som har ca. 3.900 medlemmer, er oprettet for, at borgere kan få info om, hvad der sker i Slagelse, samt invitere andre med til arrangementer. 

    Siden må IKKE forveksles med Kultur og Fritids side af samme navn.

    Der skal anmodes om at komme med i gruppen. 

  • KORSØR "Lige nu"

    Denne gruppe har ca. 9.900 medlemmer og beskæftiger sig med alt, hvad der sker i Korsør og omegn. 

    Der skal anmodes om at komme med i gruppen, og alle opslag/begivenheder skal accepteres, før de kommer op i gruppen. Opslag skal være relateret til Korsør og omegn, før de bliver accepteret. 

  • Skælskør "Lige nu"

    Denne gruppe har ca. 4.900 medlemmer og kan bruges til at synliggøre, hvad der sker i Skælskør. 

    Der skal anmodes om at komme med i gruppen, og alle opslag/begivenheder skal accepteres, før de kommer op i gruppen.

    Opslag skal være relateret til Skælskør/Slagelse Kommune, før de bliver accepteret.

  • Det sker i Skælskør

    Gruppen har ca. 4.200 medlemmer og er oprettet med ønsket om, at alle skal have mulighed for at gøre opmærksom på arrangementer, events, foreningsliv, musik, kultur og begivenheder, som finder sted i Skælskør og omegn. 

    Der skal anmodes om at komme med i gruppen. 

  • 4200 Slagelse og resten af Vestsjælland - alt er tilladt

    Gruppen har ca. 7.500 medlemmer og kan, som navnet antyder, bruges til mange forskellige formål og dermed også til at reklamere for sit kommende arrangement.

    Der skal anmodes om at komme med i gruppen.

    Der kommer opslag om mange forskellige ting i denne gruppe, men den kan stadig være en relevant kanal i forhold til at skabe opmærksomhed om sit arrangement.

  • Uddannelsessteder

    Har du et arrangement, der omhandler unge, kan du med fordel høre relevante uddannelsessteder, om du må lave et opslag om dit arrangement på deres informationsplatform.

Siden er sidst opdateret 5. maj 2020