Kommunikationsstrategi

Ønsker du at gøre din målgruppe opmærksomme på dit arrangement, kan det være en fordel at udvælge, hvordan dit arrangement skal markedsføres

I denne digitale verden er der en lang række af muligheder for at synliggøre dit arrangement, men ikke alle er lige relevante for din målgruppe.

I dette afsnit kan du læse mere om, hvor du kan markedsføre dit arrangement, og hvilke overvejelser, du bør gøre dig, omkring din markedsføring.

1. Målgruppe

Læser din målgruppe ofte avis eller følger de mere med på sociale medier?

Før I beslutter jer for, hvor I vil synliggøre jeres arrangement, er det en god idé at kigge på jeres målgruppe, og hvilke kanaler de oftest bruger. Der kan være meget tid og mange ressourcer forbundet med markedsføring, og skal disse bruges mest effektivt, så kan det være vigtigt at udvælge sine kanaler efter målgruppen.

2. Tilpas dit budskab

Når du har besluttet dig for, hvem din målgruppe er og hvilke medier, de følger med i, bør du tilpasse dit budskab til mediet. Nogle medier er tilpasset korte, præcise budskaber og andre er tilpasset længere, uddybende budskaber.

3. Budget og tid

Beslut tidligt, om I vil bruge penge på markedsføring, da dette har betydning for, hvilke kommunikationskanaler, I kan benytte. 

Lav ligeledes en kalender for jeres markedføringsaktiviteter, som I kan følge op til arrangementet.

Siden er sidst opdateret 28. oktober 2019