Korsør Svømmehal

Du kan leje Korsør Svømmehal til både offentlige og private arrangementer.

Korsør Svømmehal er en kommunal svømmehal, der er opført i 1977.

Størrelse og kapacitet

Svømmehallen har et samlet indeareal på 3.325 m2. Bassinarealet er på i alt 588,75 m2.

Svømmehallen er af brandmyndigheden godkendt til ca. 600 personer.

Plantegning

Svømmehallen er velegnet til

Motionssvømning, klubsvømning, konkurrencer, stævner, undervisning, udspring, babysvømning, skolesvømning, AquaPunkt, AquaFitness, AquaPole, AquaBoard, saunagus, massage, børnefødselsdage, konfirmationer, bryllupper, spisning, julefrokoster mv.

Korsør Svømmehal har fx været vært for DM i vandpolo. 

Svømmehallen har desuden gode erfaringer med at arrangere træningslejre for klubber med vidt forskellige behov.

Bassiner

Svømmehallen rummer følgende bassiner: 

  • Babybassin: Bassinstørrelsen er 10 x 4 m. Vandtemperaturen er 32 grader, og vanddybden er 30 cm.

  • 25 meter bassin: Bassinstørrelsen er 12,5 x 25 m. Vanddybden er 1.20-1.90 m, og vandtemperaturen er 27 grader. Der kan laves 6 baner i bassinet. Ved hver bane er der en udspringsskammel. 

  • Undervisningsbassin: Bassinstørrelsen er 10 x 8 m. Vanddybden er 0,8 m-1,10 m, og vandtemperaturen er 28 grader.

  • Udspringsbassin: Bassinstørrelsen er 12,5 x 12,5 m. Vanddybden er 4 m, og vandtemperaturen er 28 grader. Der er følgende vipper: 2 x 1 meter vippe, 1 x 3 meter vippe og 1 x 5 meter tårn med hård platform. 

Omklædningsrum

Svømmehallen har 2 omklædningsrum (1 til herrer og 1 til damer). 

Omklædningsrummene har 8 brusere og 1 koldtvandsbruser. Derudover er der sauna og massagerum i omklædningsrummene.

Der er også skabe til opbevaring. Der skal bruges en 20'er for at benytte skabene.

Der er et handicaptoilet i indgangen til både herre- og dameomklædningsrummet. I damernes omklædningsrum er der 4 almindelige toiletter, mens der er 2 i herrernes omklædningsrum. 

Udover toiletterne i omklædningsrummene er der 4 toiletter i forhallen (2 til herrer og 2 til damer). 

Tilskuerpladser

Svømmehallen har ca. 500 tilskuerpladser. 

Rekvisitter

Alle nødvendige skumredskaber er til stede i svømmehallen, fx badevinger, svømmebælter mm. Derudover er der udstyr til AquaFitness (vægte, der kan bruges i vand), vandtrampoliner og vandpoles.

Borde og stole

Der er 100-200 stole i svømmehallen. Derudover er der ca. 30 borde i svømmehallens cafeteria (se mere info i fold ud-menu).

IT

Svømmehallen har trådløst internet, lydanlæg, højtalere med mikrofon (både håndholdt og headset), projektor, lærred samt elektronisk ur og elektronisk infoskærm. 

Hjertestarter og førstehjælp

Svømmehallen rummer 2 hjertestartere. Den ene hænger udenfor ved indgangen til svømmehallen. Den anden ligger i svømmehallens førstehjælpskasse, som hænger på væggen ved trappenedgangen til bassinerne overfor tribunen.

Tilgængelighed 

Korsør Svømmehal er en handicapvenlig facilitet. Der er elevatorer ned til omklædningsrummene, hvorfra der er direkte adgang ind til selve svømmehallen.

Svømmehallen rummer desuden 2 handicaptoiletter og 2 handicapbad (et til hvert køn). 

Handicapkøretøjer har mulighed for at holde ude foran svømmehallen, ligesom busserne gør det. Og der er en enkelt handicapparkeringsplads. 

Transport og parkering

Svømmehallen har ca. 75 parkeringspladser. Derudover kan der holde flere busser lige ude foran svømmehallens indgang, hvilket er praktisk i forhold til skolesvømning.

Svømmehallen er nem at komme til med både bil og cykel.

Og de nærmeste busstoppesteder ligger kun ca. 5 minutters gang fra hallen. Her kan du opnå forbindelse til bl.a. Korsør og Slagelse Station, hvorfra der kører tog mod København, Fyn og Jylland. 

Hvordan booker jeg svømmehallen?

Du booker baner/faciliteter i svømmehallen via tilskuds- og bookingsystemet Winkas. 

Hvis du ønsker at leje svømmehallen til et arrangement, kan du også kontakte teamlederen i svømmehallen (se kontaktinfo i boks).

Retningslinjer for lån/leje

Flere oplysninger 

Andre lokaler
  • Cafeteria

    Svømmehallen har et stort og velholdt cafeteria med plads til ca. 100 spisende gæster. Lokalet har en smuk udsigt til Korsør Nor på den ene side og til svømmehallen på den anden.

    Cafeteriet er velegnet til fx konfirmationer, fødselsdage, møder, julefrokoster, generalforsamlinger, træningslejre mv. 

    Der er mulighed for at dele lokalet i to ved hjælp af skillevægge, og der er både trådløst internet og projektor med tilhørende lærred. 

    Du har mulighed for at bestille mad fra cafeteriet til arrangementer. Cafeteriet laver til dagligt klassisk cafeteriamad, men til særlige arrangementer kan der laves finere og sundere mad.

    Derudover er der en lille slikbutik tilknyttet cafeteriet.

    Flere oplysninger

    Kontakt venligst forpagter Bente Olsen på tlf. 58 37 50 55 / 22 88 81 14 eller på mailen cafe@outlook.dk

    Du kan også finde mere info på cafeteriets hjemmeside. 

Siden er sidst opdateret 18. april 2021