UV-hallen

UV-Hallen ligger centralt i Slagelse og er velegnet til bl.a. fodbold, badminton, håndbold og floorball.

UV-Hallen er en kommunalt ejet og drevet hal, som er opført i 1982. UV-hallen var oprindelig en selvejende hal, men blev for nogle år siden overtaget af Slagelse Kommune.

Størrelse og kapacitet

Selve banen i hallen er 20 x 40 meter. Der er 1 meter rundt om banen på de 2 langsider og modsat indgangen. Og der er ca. 5 meter bag målet ved indgangen. Hele gulvarealet er derfor 22 x 46 meter. 

Hallen er godkendt til maksimalt 150 personer. 

Velegnet til

Hallen kan lægge gulv til bl.a. indendørs fodbold, badminton (5 baner), håndbold (harpiks er ikke tilladt), floorball (1 bane), amerikansk fodbold og skoleidræt. 

På grund af gulvbelægningen er UV-Hallen ikke egnet til andet end idrætsarrangementer. 

Rekvisitter

Hallen har de mest almindelige rekvisitter til sportsbrug og skoleidræt, for eksempel fodboldbander, floorballbander, badmintonnet mm. 

Hallen rummer desuden 4 borde og 16 stole, som er opstillet ved indgangen til hallen.

IT

Der er trådløst internet, et gammelt lydanlæg, højtalere, elektronisk måltavle og elektronisk infoskærm i hallen.

Omklædning og toiletter 

Hallen har 2 omklædningsrum (1 til herrer og 1 til kvinder). Begge omklædningsrum blev renoveret i 2019. 

Der er badefaciliteter og toilet i begge omklædningsrum. Derudover er der yderligere 2 toiletter (1 til herrer og 1 til kvinder) i hallen. 

Cafeteria

Hallen har ikke noget cafeteria. Der er dog opsat en balkon, som giver et godt udsyn til aktiviteterne på halgulvet. 

Mødelokale

Hallen rummer et lille mødelokale med plads til ca. 8 personer. Der er ingen faciliteter i lokalet udover bord og stole. 

Hjertestarter

Der hænger en hjertestarter til højre for indgangen til hallen. Der er ingen førstehjælpskasse i hallen. 

Tilskuermuligheder

Tilskuere kan stå rundt om banen, men ellers er der ikke yderligere muligheder for tilskuere. 

Tilgængelighed

Hallen er bygget i ét plan, hvilket gør det muligt for kørestolsbrugere at komme ind og ud af hallen. Hallen har dog ikke særlige faciliteter for handicappede. Der er således hverken handicaptoilet eller handicapparkeringspladser. 

Flugtvejsplaner

Transport og parkering

Hallen ligger tæt på motorvejen. Der er 15-20 parkeringspladser foran hallen og ca. 200 parkeringspladser ved Slagelse Hallen og Harboe Arena Slagelse, som ligger 200-300 meter væk.

Nærmeste busstoppested ligger 10 minutters gang fra hallen. Herfra er der forbindelse til Slagelse Station.

Ca. 15 minutters gang fra hallen kan du fange Bus 901, som kører til både Slagelse Station og Korsør Station. Her kan du opnå togforbindelse til bl.a. København, Fyn og Jylland. 

Til fods kan du komme til Slagelse Station på ca. 20-25 minutter.  

Hvordan booker jeg hallen?

Booking af UV-Hallen sker via tilskuds- og bookingsystemet Winkas. Her kan du også se, hvornår hallens faciliteter er ledige. 

Retningslinjer for lån/leje

Andre faciliteter i området

Hallen ligger tæt på en række andre idrætsfaciliteter, fx Harboe Arena Slagelse, Slagelse Hallen og Slagelse Tenniscenter samt masser af fodboldbaner og en enkelt disc golf-bane.