Spar Nord Arena Slagelse

Spar Nord Arena Slagelse er kommunens største hal og er velegnet til store arrangementer inden for idræt og kultur.

Spar Nord Arena Slagelse er en kommunalt ejet og drevet hal, som er opført i 1980 og ombygget i 2002. Arenaen rummer både en A- og en B-hal samt gode faciliteter til møder og VIP-arrangementer. 

Spar Nord Arena Slagelse er kommunens topfacilitet, når det gælder indendørs idrætsarrangementer. 

Størrelse

A-hallen har et samlet areal på 1.119 m2, mens B-hallen er 694 m2. 

Selve det opstregede halgulv i A-hallen måler 20 x 40 meter. Der er dog lidt luft ud til tilskuerpladserne både på langsiderne og bag målene, hvorfor gulvet som helhed måler ca. 23,3 x 47,9 m. 

Plantegninger

Kapacitet

A-hallen er godkendt til maksimalt 2.380 personer. 1.528 er faste siddepladser og 800 er ståpladser.

B-hallen er godkendt til maksimalt 426 personer. 

A-hallen er velegnet til 

A-hallen er velegnet til bl.a. badminton, håndbold, gymnastik, volleyball, indendørs fodbold, messer, udstillinger, fester, koncerter, shows, stormøder og loppemarkeder.

Hallen kan desuden bruges til tennis (1 stor bane), hvis arrangør selv medbringer gulv. 

Der er opstreget til volleyball, minihåndbold, badminton (6 baner), fodbold og håndbold. A-hallen er opstreget som en standard hal på 20 x 40 m2. 

A-hallen er bl.a. hjemmebane for det danske volleyballlandshold og kommunens store idrætshonorering Slagelse Guld, ligesom den også har lagt gulv til både håndbold- og badmintonkampe på liganiveau, futsal-landskampe, Davis Cup og HGP. Så det er en facilitet, der både er gearet og vant til store arrangementer.   

B-hallen er velegnet til

B-hallen bruges primært til gymnastik (har dobbelt springgrav + spejle), men kan også anvendes til fx badminton, minihåndbold, volleyball, messer, udstillinger og fester. Den kan også bruges som opvarmningsrum til kampe i A-hallen.

B-hallen har opstregning til volleyball, minihåndbold og badminton (2 baner). 

Gulv

Både A-hallen og B-hallen har trægulv. 

Udskiftningsbænke

Udskiftningsbænkene i A-hallen er placeret på den ene langside og består af enkeltstående stole. 

Belysning

A-hallen har fra 1500 lux på midten af halgulvet til 750 lux helt ude i siderne. 

Andre lokaler

  • VIP-rum til 100 personer
  • 2 mødelokaler til 10 personer i stueetagen
  • Mødelokale til 10 personer i kælderen
  • Konferencelokale til ca. 40 personer (se uddybning nedenfor)
  • Træningstestcenter, bordtennislokale og kampsportslokale (er alle på 120 m2). 

Konferencerum

Arenaen har et konferencerum med plads til ca. 40 personer ved bordopstilling. Der er ca. 60 siddepladser uden borde. 

Rummet rummer White Board, projektor og en lille tavle. Og der er trådløst internet. 

Rummet er velegnet til konferencer og møder.  

IT

A-hallen har trådløst internet, trådløs mikrofon, headset, et nyt, stort musikanlæg, elektronisk måltavle og elektronisk infoskærm. 

B-hallen rummer trådløst internet, mikrofon, headset og musikanlæg.

Omklædningsrum

Arenaen har i alt 10 omklædningsrum med badefaciliteter. Der er 1 dommeromklædningsrum. 

Udstyr

Arenaen har både scene, borde og stole, der kan bruges til arrangementer. 

Der er desuden rekvisitter til de sportsgrene, der kan dyrkes i arenaen. 

Garderobe

Arenaen har en stor garderobe med bøjler. 

Cafeteria

Arenaen har et cafeteria, som kan åbnes ved fx arrangementer. Det er Kommunens Kantiner ved Torben Kristensen, som forpagter cafeteriet.

Kantinen kan ligeledes levere lækker mad til arrangementer mv.

Forpagteren kan kontaktes på tlf. 29 32 55 33 eller på mailen: tokri@slagelse.dk.

Plads til spisende gæster

Der er plads til ca. 100 spisende gæster i VIP-rummet, der har udsigt over halgulvet i A-hallen. Derudover kan halgulvet bruges til spisning ved store arrangementer. 

Faciliteter til TV

Der findes en lille balkon, hvor det er muligt at opstille kamera til store arrangementer, som TV-dækkes.  

Tilgængelighed

Der er handicaptoiletter i både stue- og kælderplan samt elevatorer til alle plan. Hallen er dermed tilgængelig for fx kørestolsbrugere.

Der er desuden 2 handicapparkeringspladser udenfor hallen.

Hjertestarter

Der er opsat hjertestarter inde i hallen (hænger ved indgangen). 

Flugtvejsplaner 

Sikkerhedscertifikat

Transport og parkering

Der er 145 parkeringspladser og 2 handicappladser. Pladserne deles med Antvorskov Skole og Slagelse Svømmehal. 

Spar Nord Arena Slagelse er placeret tæt på offentlige veje og stier samt motorvejen. 

Nærmeste busstoppested ligger kun få minutters gang fra arenaen. Herfra kan du opnå forbindelse til Slagelse Station, hvor der afgår tog til bl.a. København, Fyn og Jylland samt busser til andre dele af Slagelse Kommune samt til nabokommunerne. 

Der er ca. 20-25 minutter til fods fra Spar Nord Arena Slagelse til Slagelse Station. 

Hvordan booker jeg?

Booking af Spar Nord Arena Slagelse sker via tilskuds- og bookingsystemet Winkas, som administreres af Fritidsafdelingen. Her kan du også se, hvornår hallens faciliteter er ledige. 

Andre faciliteter i nærområdet

Spar Nord Arena Slagelse har folkeskolen Antvorskov Skole samt Slagelse Svømmehal som nabo. Der er således mulighed for at tænke disse faciliteter ind i afholdelsen af dit arrangement.

Udendørs baner

Imellem Spar Nord Arena Slagelse og Slagelse Svømmehal er der følgende græsbaner:

1 x 8-mandsbane på græs: Omklædningsrummene ligger 100 m væk enten på Antvorskov Skole eller i Spar Nord Arena Slagelse. Banen er ikke oplyst.

1 x 11-mandsbane på græs: Denne bane er normalt kun optegnet om foråret, hvor SBI benytter den i sæsonoptakten. Banen er ikke oplyst.

Retningslinjer for lån/leje

Siden er sidst opdateret 18. april 2021