Kirkeskovhallen

Kirkeskovhallen er en hyggelig hal med både springgrav, klub- og mødelokale samt cafeteria.

Kirkeskovhallen er en kommunalt ejet og drevet hal, som er opført i 1993.

Størrelse og kapacitet

Bygningen har et samlet areal på 1.668 m2. Selve halgulvet er 20 x 40 meter. 

Hallen er af brandmyndigheden godkendt til maksimalt 460 personer. 

Plantegninger 

Velegnet til

Hallen kan bruges til bl.a. indendørs fodbold, gymnastik (herunder parkour), badminton (5 baner), håndbold (brug af harpiks er ikke tilladt), volleyball (3 baner), tennis (1 bane), minibasket (3 baner), skoleidræt og messer.

Hallen har udover idrætsarrangementer også dannet ramme om bl.a. bridgeturneringer, høstfester samt koncert med symfoniorkester. 

Rekvisitter

Hallen rummer fodboldbander, indendørs fodbold- og håndboldmål, minihåndboldmål, diverse net samt en nedgravet springgrav med tilhørende kran. Derudover er der diverse redskaber til gymnastik og skoleidræt.

Den lokale gymnastikforening har nogle få mindre stilladser, som kan bruges til parkour. 

Borde og stole

Hallen har ca. 290 stole. Derudover råder hallen over ca. 50 bander, der kan benyttes som borde. 

IT

Hallen rummer trådløst internet, højtaler med tilhørende mikrofon samt elektronisk måltavle og elektronisk infoskærm. 

Omklædningsrum og toiletter

Der er 3 omklædningsrum (2 til mænd og 1 til kvinder) samt et lille dommeromklædningsrum.

I alle omklædningsrum er der badefaciliteter og toilet.

Derudover rummer hallen 3 selvstændige toiletter, som er placeret på 1. sal ved klublokalet.

Klublokale og mødelokale

Hallen har et stort klublokale på 150 m2 med plads til 60 personer. Klublokalet rummer både poolbord, bordfodbold, køkken, TV, anlæg, klaver og bordtennisbord. 

Derudover er der et mindre mødelokale på 35,2 m2 med plads til 15-20 personer. I mødelokalet er der en stor tavle. 

Mødelokalet bruges til dagligt af foreningen Ørslev Bjerge IF. Evt. lån af lokalet skal derfor ske efter aftale med foreningen. 

Cafeteria

Hallen har et stort cafeteria med tilhørende køkken, som rummer det mest nødvendige udstyr. Cafeteria + køkken styres af foreningen Ørslev Bjerge IF. Kontakt dem for mere information og evt. lån/leje af køkken. 

Hjertestarter

Der er en hjertestarter udenfor ved indgangen til hallen. Der er ingen førstehjælpskasse i hallen. 

Tilskuerforhold

Der er ingen deciderede tilskuerpladser, men der er dog plads til at stå ude langs kanten af en evt. indendørs fodboldbane. Dog er der ikke plads til stole langs banen.

Tilgængelighed

Selve halgulvet ligger i stueplan og er dermed tilgængeligt for kørestolsbrugere, gangbesværede mv. 

Det samme er dog desværre ikke tilfældet for klublokalet mv., idet der hverken er lift eller elevator til 1. salen, hvor lokalet ligger. 

Hallen har et enkelt handicaptoilet.

Flugtvejsplaner 

Transport og parkering

Der er ca. 50 parkeringspladser til dem, som kommer i bil. 

Der er busstoppested ude foran den nærliggende skole. Herfra er der forbindelse til Næstved Station og Skælskør Busterminal. 

Hvordan booker jeg hallen?

Booking af Kirkeskovhallen sker via tilskuds- og bookingsystemet Winkas, som administreres af Fritidsafdelingen. Her kan du også se, hvornår hallens faciliteter, herunder omklædningsrum, er ledige. 

Fodboldbaner

Ved siden af Kirkeskovhallen ligger der følgende fodboldbaner:

  • 1 x 11-mandsbane på græs: Banen har stålhegn bag det ene af målene, så bolden ikke ryger for langt væk. Omklædningsrummene ligger 50 m væk oppe i hallen og i klubhuset. Banen har belysning. Derudover kommer der i den nærmeste fremtid spillerbokse/tribune.

  • 2 x 8-mandsbaner på græs: Den ene bane har optegninger, så den kan deles på tværs, og der dermed skabes en 5-mandsbane. Omklædningsrummene ligger 50 m væk fra banerne. 

Retningslinjer for lån/leje

Siden er sidst opdateret 18. april 2021