Tilladelse fra Slagelse Brand og Redning

Du skal normalt have tilladelse fra Slagelse Brand og Redning til dit arrangement.

De fleste større arrangementer, for eksempel koncerter, byfester, messer, festivaler, cirkusforestillinger, udstillinger, basarer og store idrætsevents kræver tilladelse fra Slagelse Brand og Redning.

Anmeldelse af arrangementer til Slagelse Brand og Redning skal dog kun ske for lokaler/faciliteter, der anvendes udover den normale daglige, godkendte drift. Med andre ord når faciliteten anvendes til andet, end den er skabt til. Fx loppemarked i en idrætshal.

Kræver altid tilladelse

Du skal dog altid søge Slagelse Brand og Redning om tilladelse, hvis dit arrangement har mere end 150 deltagere, eller hvis det indeholder:

  • Ild (fx levende lys, fakler, bål og pyroteknik)
  • Trykflasker
  • Brug af gas (gasgrill, gasflasker o.l.)
  • Kunstig røg
  • Affyring af fyrværkeri.
  • Skydevåben
  • Halm og gran
  • Motorkøretøjer

Slagelse Brand og Redning sikrer, at relevante regler bliver overholdt, for eksempel regler for gasflasker. 

Godt at vide
Siden er sidst opdateret 6. april 2020